Acerca de

Sikkerhedseftersyn af
maskin- og produktionsanlæg
Sikkerhed kan let blive nedprioriteret i en travl og presset hverdag. Produktionen skal køre, leverancer skal overholdes, og fokus er ofte rettet mod drift og effektivitet. Samtidig bliver anlæg ældre, komponenter slides, og midlertidige løsninger kan ende med at blive permanente.
Over tid kan selv mindre forhold udvikle sig til reelle sikkerhedsrisici.
Typiske udfordringer
Vi møder ofte følgende problemstillinger:
-
Nødstop, der er placeret uhensigtsmæssigt eller ikke fungerer korrekt
-
Elinstallationer, der ikke er ført korrekt i kabelbakker
-
Ødelagte eller delvist defekte kontakter
-
Manglende sikkerhedsafbrydere
-
Utilstrækkelig afskærmning, hvor operatøren risikerer at komme til skade under drift
Når et forhold har eksisteret i længere tid, vænner man sig til det. Små afvigelser bliver en del af hverdagen – og netop derfor kan de være svære at få øje på internt.
Ekstern gennemgang med nye øjne
En ekstern rådgiver kan bidrage med et objektivt og systematisk blik på anlægget. Med friske øjne identificeres både åbenlyse og mindre synlige risici, som kan have betydning for både medarbejdersikkerhed og lovgivningsmæssig compliance.
Techpartners’ tilgang
Vores arbejde tager udgangspunkt i en struktureret og dokumenteret proces:
-
Onsite gennemgang
-
Vi gennemgår anlægget på stedet og registrerer alle relevante safety-observationer.
-
Risikoanalyse
-
På baggrund af gennemgangen udarbejder vi en risikoanalyse i henhold til Maskindirektivet / Maskinforordningen.
-
GAP-analyse
-
Vi identificerer forskellen mellem den nuværende tilstand og gældende krav samt best practice.
-
Rapportering
Resultaterne samles i en rapport med konkrete anbefalinger til forbedringer. Rapporten gennemgås sammen med kunden, så der skabes et klart beslutningsgrundlag for det videre arbejde.
En systematisk gennemgang giver overblik, reducerer risiko og sikrer, at anlægget lever op til gældende krav.
Vi tager gerne en uforpligtende dialog om jeres anlæg og behov.





